
Østjyllands Brandvæsen er tirsdag eftermiddag rykket ud til en melding om bilbrand på Gosmervej i Odder.
Det bekræfter vagthavende ved brandvæsnet til Presse-fotos.dk.
– Vi kommer ud til en overtændt bil, som står i det fri, som vi så får slukket, forklarer vagthavende.
Der er på nuværende tidspunkt ingen informationer om årsagen til branden.
Ingen er kommet til skade i forbindelse med bilbranden, fortæller vagthavende.
Yderligere beredskab er efter slukningen af branden blevet tilkaldt for at undersøge, om det er udslip eller lignende, de skal tage sig af.



