Der er blevet udsendt 2978 bøder på bare fem dage efter den kilometerbaserede vejafgift trådte i kraft. Det har fået mange chauffører helt op i det røde felt, da man ikke er enig i måden, som kontrollen er forgået.
Torsdag har ITD, som er brancheorganisationen International Transport Danmark, udsendt en pressemeddelelse.
Her giver man udtryk for, at de mange chaufførers bøder er uretmæssige. Den 1. januar trådte den kilometerbaserede vejafgift i kraft og siden har der været mange problemer.
Vejafgiften betyder, at der fremover skal betales afgift efter, hvor mange kilometer en lastbil kører, og hvor meget CO2 den udleder. Men ifølge ITD er der tale om mange bøder, som slet ikke skulle være skrevet.
Det skriver ITD i pressemeddelelsen.
(Artiklen fortsætter under billedet)
![](https://presse-fotos.dk/wp-content/uploads/2025/02/image-984-1024x683.png)
“Det her er voldsomt. Vi ved fra vores gennemgang af de bøder, vi har fået tilsendt, at mange bøder er uretmæssige eller skyldes tekniske problemer. Det her viser tydeligt, at der er noget helt galt. Et snit på næsten 600 bøder om dagen er helt ude af proportioner”, siger formand for ITD John Agervig Skovrup.
‘Det er naturligt’
Sund & Bælt har fået til opgave at opkræve pengene. Den opgave er udstedt af staten. Sund & Bælt oplyser, at det har været en god opstartsperiode og det er naturligt, at der vil være en tilvænningsperiode for brugerne.
Det skriver de i et skrifteligt svar til jv.dk.
“Det er helt naturligt, at når en helt ny ordning starter op, vil der være en tilvænningsperiode for brugerne. For at give alle vognmænd mulighed for at komme godt i gang med ordningen og få håndteret eventuelle tekniske udfordringer, er der ikke udstedt bøder for kørsel fra før 9. januar. Hvis en vognmand er uenig i en bøde, så er der naturligvis mulighed for at gøre indsigelse. Da indsigelserne stadig er under behandling, kan man på nuværende tidspunkt ikke sige noget om, hvor mange der måtte få medhold“.
Hvis du er medlem af ITD eller kunde hos VIALTIS med telepass, så send din bøde ind til ITD. Så vil der blive kigget på, om bøden skal betales eller om der tale om en fejl, lyder det fra ITD.