Voldsomt drama ved svømmehal: ‘Omsluttet af flammer’

Natten til onsdag pågik der en voldsom brand ved en svømmehal. En sauna er helt brændt ned.

Kort før klokken et natten til onsdag, måtte seks af brandvæsnets udrykningskøretøjer haste mod en svømmehal.

De voldsomme flammer, der var på stedet skulle vise sig at nedlægge en saunahytte og smelte en vandrutsjebane.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Voldsomme flammer og røg kunne ses massivt på stedet.

Også Nordjyllands Politi var på stedet.

Til Nordjyske fortæller René Kortegaard, der er vagtchef ved politikredsen, at hytten til saunagus er helt brændt ned.

‘Da vi ankommer er den omsluttet af flammer,’ lyder det om hytten, der ligger ved Skansebadet i Nørresundby.

Derfra skulle det tage brandfolkene godt en time at få styr på de heftige flammer, så branden ikke spredte sig til svømmehallen – hvillket den ikke gjorde.

‘Men der er brændt hul i en vandrutsjebane, der løber på ydersiden af hallen – og der ender også med at komme røg ind i hallen, så man må lufte ud,’ forklarer vagtchefen.

På stedet skal der nu foretages brandtekniske undersøgelser, så man kan blive klogere på brandårsagen.

‘Men det er ikke sådan, at vi har mistanke om, at der er sket noget kriminelt,’ afslutter vagtchef ved Nordjyllands Politi René Kortegaard.

På trods af den voldsomme brand holder svømmehallen åbent som vanligt onsdag.

Hunden Buddy er blevet fundet hængt i et træ med grøn og orange snor om halsen.