Politiet og beredskabet er rykket massivt ud til en brand, hvor en villa står i flammer.
Sent mandag aften er politiet og beredskabet massivt til stede, da man er blevet kaldt ud til brand i en villa.
Ved ankomsten til stedet er huset overtændt og flammer står ud fra taget.
Der er kraftig røgudvikling fra branden og derfor har politiet spærret området af, mens beredskabet kæmper mod de voldsomme flammer, som kan ses på lang afstand.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det er endnu uvist, om der er tale om personskade i forbindelse med branden på Rødkildevej i Brædstrup, som ligger i Horsens Kommune, men der er store materielle skader på stedet.
Da der endnu ikke er kommet helt styr på branden kommer de mange udrykningskøretøjer til at være i området i de kommende timer.
Hvad der har sat gang i den voldsomme brand er endnu uvist, da det ikke har været muligt at komme i kontakt med politiets vagtchef.
Presse-fotos.dk følger sagen…


