Sent lørdag aften måtte brandfolk haste mod en container i brand.
Sent lørdag aften var der voldsomt meget røg i et område, hvor flere containere står placeret.
En af de containere endte med at blive omdrejningspunktet for brandvæsnets udrykning.
(Artiklen fortsætter under billedet)

På Parkvej i Rødovre fik brandfolkene derfor rullet brandslangerne ud og iført sig iltapparater, så man kunne gå i krig med containerbranden.
Billede- og videomateriale fra stedet vidner om en massiv røgdannelse som følge af branden, der dog til sidst blev slukket.
Hvordan den er opstået er for nuværende uvist.




