Vilde rygter om Katherine Diez: Nu er det bekræftet

Efter en lang pause træder den tidligere skandaliserede forfatter nu frem igen. Denne gang på en måde, som overrasker de fleste.

Katherine Diez har i en årrække været en markant og omdiskuteret skikkelse i offentligheden. Nu gør hun comeback – men ikke som forfatter eller debattør.

Det er nemlig netop blevet bekræftet, at hun skal stå i spidsen for et nyt program på Prime Video.

Ifølge streamingtjenesten får seerne et sjældent indblik i følelser, sårbarhed og forandring blandt otte kendte danskere.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: Instagram – Katherine Diez toner snart frem på skærmen, når hun skal agere vært for de kærlighedshungrende kendisser.

Blandt deltagerne er sangeren Kevin “Bro” Andreasen, bokseren Sarah Mahfoud og podcastværten Nikita Klæstrup.

Også den tidligere fodboldspiller Martin Svensson, influencerne Camilla Frederikke og Frida Bolm, ‘Bachelor’-profilen Casper Berthelsen og vinderen af ‘Forræder – Ukendt Grund 2024’, Marc Karaket Nielsen, er blandt de medvirkende.

Her bliver Kathrine Diez deres faste vært i “Villa of Broken Hearts”, et datingprogram, hvor de kendte singler søger kærligheden – og sig selv.

Ifølge Prime Video er programmet “spækket med intensitet, romantik og selvrefleksion”.

“Singlerne bliver kastet ud i situationer, der udfordrer deres gamle mønstre og hjælper dem med at finde den rette partner – også selvom det er en helt anden type, end de plejer at falde for,” lyder det i pressemeddelelsen.

De kendte får selskab af den tidligere “Big Brother”-deltager Jill Liv Nielsen – bedre kendt som “Dildo-Jill” – som i dag er certificeret par- og psykoterapeut.

“Deltagerne åbner for alvor op om deres hjertesorg og mønstre, og det kræver enormt meget mod,” siger Jill Liv Nielsen og tilføjer:

“Det er utroligt rørende at se deres styrke i mødet med sig selv og hinanden. Jeg tror, mange seere kan spejle sig i deres historier.”

“Villa of Broken Hearts” består af seks afsnit. De tre første får premiere på Prime Video den 26. november 2025, mens de sidste udkommer 3. og 10. december.