Video florerer: Nye oplysninger i sag om grov mishandling af lille pindsvin

En video med meget grov mishandling af en pindsvin blev delt på de sociale medier. Nu er der rystende nyt i sagen

På videoen kan man høre det lille pindsvin ligge og pive og skrige, efter det har fået et meget hårdt spark af en person.

Videoen den den grove behandling af et pindsvinet er blevet delt på de sociale medier, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi fredag morgen.

Hændelsen er sket i den sønderjyske by Løgumkloster, og på videoen ser man personer sparke rundt med pindsvinet, fremgår det af politiets opslag på X.

‘Vi er i gang med at efterforske sagen,’ oplyste politiet i opslaget. Senere fredag lyder det, at alle personer i videoen er blevet identificeret.

Men de kan ikke straffes for deres vanvittige behandling af det lille pindsvin.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

‘Syd- og Sønderjyllands Politi har nu identificeret de tre drenge, der ses på videoen, og har været i dialog med deres forældre. Videoen viser sig at være af ældre dato og dermed optaget på et tidspunkt, hvor alle tre drenge var under 15 år,’ oplyser politiet fredag eftermiddag i en pressemeddelelse og tilføjer:

‘I næste uge vil de tre drenge blive indkaldt til afhøring sammen med deres forældre, hvorefter sagen kan blive yderligere belyst.Videoen er en overtrædelse af Dyrevelfærdsloven.’

Da de tre formodede gerningspersoner var under den kriminelle lavalder på gerningstidspunktet, vil de ikke kunne straffes på normal vis.

Det videre forløb afklares efter afhøringerne hos politiet, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi

Syd- og Sønderjyllands Politi ønsker umiddelbart ikke at oplyse præcis, hvor offentliggørelsen af videoen er sket.

Du kan se den uhyggelige video her. Presse-fotos.dk advarer mod voldsomme billeder.