På partiets landsmøde har Venstres medlemmer vedtaget et nyt principprogram uden konkret politik
Venstres medlemmer har søndag med et stort flertal vedtaget et nyt principprogram på partiets landsmøde.
Det er 19 år siden, at Venstre sidst har opdateret sit principprogram.
Projektet blev sat i gang på sidste års landsmøde af formand Troels Lund Poulsen.
Han gik søndag på talerstolen straks efter vedtagelsen.
– Det er en rigtig god dag, når vi nu kan konkludere, at vi har moderniseret det principprogram, vi senest diskuterede tilbage i 2006, siger Venstre-formanden.
Det er dog regionsrådsformand i Region Nordjylland Mads Duedahl, der som formand for et redaktionsudvalg har ledet arbejdet med at udarbejde det udkast til et nyt principprogram, der søndag blev debatteret og stemt om.
Undervejs skulle tæt på 50 ændringsforslag behandles, og flere gange anbefalede Mads Duedahl at stemme forslag ned, fordi de indeholdt konkret politik.
For han har været meget opmærksom på, at det nye principprogram, modsat programmet fra 2006, som havde tidligere formand Lars Løkke Rasmussen som hovedforfatter, ikke skal være for konkret.
– Det er op til de folkevalgte politikere at lave dag til dag-politikken. Det er baglandets opgave at sætte den store retning, sagde Mads Duedahl til Ritzau før landsmødet.
Han nævnte som et eksempel, at principprogrammet fra 2006 indeholdte en linje om, at der skal være værneret for kvinder.
– Det er ikke ældet særlig godt med virkeligheden.
For Venstre går i dag ind for kvindelig værnepligt og har været hovedarkitekten bag at få det indført.
Det nye principprogram er nu “medlemmernes retning for partiets folkevalgte, der skal sikre en rød tråd mellem baglandets holdninger og Venstres konkrete politik”, som det lyder i programmets indledning.
Hvor de fleste ændringsforslag gik til afstemning uden større debat, var der lidt aktivitet, da et medlem havde foreslået, at en linje om, at Venstre “støtter folkekirkens rolle som defineret i Grundloven” skulle fjernes af hensyn til religionsfrihed.
Det mente redaktionsudvalget ikke, og det blev bakket op af kirkeminister Morten Dahlin, der tog ordet for at sige, at religionsfriheden stadig vil være der.
– Kristendommen har haft en særlig betydning i Danmark historisk og vil også have det i fremtiden, sagde Dahlin.
Linjen om støtten til folkekirken endte med at blive i principprogrammet.
/ritzau/