Uventet udgift på vej: Nu stiger regningen for mange tusinde danskere!

En ny politisk aftale vil få økonomiske konsekvenser for tusindvis af borgere. Eksperter advarer om stigende udgifter i de kommende år.

Politikere er nu blevet enige om, at involveede borgere skal betale en ekstra regning på et stort anslået milliardbeløb, lyder det i en pressemeddelelse.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

Et politisk flertal er enige om at klimasikre byområder for anslået 60 milliarder kroner, som betales af berørte borgere via vandtaksten.

Oplysningerne om den kommende ekstra regning fremgår fredag af en pressemeddelelse fra Miljøministeriet, som vil fremlægge et lovforslag i marts måned, hvilket boligejere og borgmestre landet over har efterspurgt.

– Vi skal have klimasikret Danmark, og med denne aftale er der nu bred politisk enighed om, at grundejere ikke længere skal stå alene med problemet med terrænnært grundvand, siger miljøminister Magnus Heunicke (S).

Forsyningsselskaberne er i dag ansvarlige for det vand, der ender i kloakkerne. Men når store mængder regn falder, kan kloakkerne slet ikke følge med, og derfor har der været efter efterspurgt en løsning.

Der er på forhånd forhandlet og blevet enighed om lovforslaget i et forsøg på at sætte tempo på tiltaget.

Det baner vej for milliardinvesteringer i klimatilpasning de kommende årtier, som spildevandsforsyningsselskaberne vil skulle udføre. Et skøn lyder på, at det vil betyde investeringer på 60 milliarder kroner hen over de næste 75 år.

Skønnet bygger på, at der gennemføres projekter i halvdelen af de byområder, som i dag er påvirket af terrænnært grundvand, og hvor spildevandsforsyningsselskaberne har ansvaret for at håndtere regnvand.

Det er uvist, hvor meget de berørte borgeres skat stiger, når beløbet trækkes over vandtaksten, som er en afgift for alle, der modtager drikkevand.

I pressemeddelelsen står der, at det skal finansieres “over de almindelige spildevandstakster fra de tilsluttede forbrugere i selskabets forsyningsområde”.

Forsyningsselskaberne er kommunalt ejede virksomheder, som sørger for drikkevand samt håndtering af spildevand.

Med aftalen skal kommunerne fastlægge, hvor der skal gennemføres klimasikring.

/ritzau/