Et ungt par havde været i en uoverensstemmelse med to kvinder i bussen, hvorefter de blev overfaldet af en gruppe. Den unge mand og kvinde måtte en tur på skadestuen efter det grove overfald.
Natten til mandag kørte to kvinder og et ungt par med den samme bus. Under bussturen opstod der konflikt mellem de to parter.
Da parret stiger af bussen går en gruppe på mellem 5-7 personer dem i møde og udsætter dem for at groft overfald.
Den 20-årige kvinde og den 22-årige mand blev slået, sparket og udsat for peberspray af de maskerede mænd.
Nu søger politiet vidner til overfaldet, da man endnu ikke har nogen anholdte i sagen.
(Artiklen fortsætter under billedet)

“De to forurettede blev frataget en plade chokolade og en halskæde af de maskerede personer. De to voldofre blev kørt på skadestuen i en ambulance for at få behandling for deres skader.”
Sådan skriver Midt- og Vestsjællands Politi i sin døgnrapport om overfaldet, som fandt sted på Hovedgaden i Borup klokken 01.04.
Hvis du har set noget mistænkeligt i tidsrummet eller på anden vis kan komme med nyttige informationer, så kan politiet kontaktes på 114.