Ung pige voldtaget på bosted adskillige gange: Ansat er nu tiltalt

En ansat på et bosted er blevet tiltalt for flere gange at have forgrebet sig på en ung pige på 14-15 år.

Midt- og Vestjyllands Politi rejser nu tiltale mod en pædagogisk medarbejder, som følge politiet har voldtaget en ung pige på et bosted i Midtjylland adskillige gange.

Den dengang 29-årige medarbejder var ansat som pædagogisk assistent på bostedet.

Overgrebene skal ifølge anklagemyndigheden have fundet sted gennem store dele af 2024 og beskrives som særligt grove på grund af relationen mellem den ansatte og den unge pige.

Det skriver DR.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

Anklageskriftet rummer fire punkter, som beskriver, at den tiltalte gentagne gange har tiltvunget sig andet seksuelt forhold end samleje.

Det fremgår blandet andet at den unge pige på 14-15 år var så påvirket af euforiserende stoffer, at hun ikke var i stand til at sige fra.

‘Sager om overgreb vil altid være alvorlige, men det, der adskiller denne sag fra andre voldtægtssager, er den særlige relation mellem tiltalte og pigen i form af ansættelsesforholdet,’ fortæller Ditte Juul Kristensen, der er anklager ved Midt- og Vestjyllands Politi til mediet.

Myndighederne betegner den professionelle relation som en skærpende omstændighed.

‘Vi kommer til at lægge os op ad praksis, og man kan forvente en påstand fra vores side, der lyder på flere års fængsel,’ oplyser Ditte Juul Kristensen.

Derudover vil anklagemyndigheden kræve, at den tiltalte frakendes retten til at arbejde med børn og unge i fremtiden.

Den tiltalte nægter sig skyldig i sagen.

Røveri på tankstation: Medarbejder nødsaget til at trykke på overfaldsalarm