Diskussionen om elcykel og sundhed opstår ind i mellem. Ny stor undersøgelse giver klart svar, og det vil formentlig overraske mange danskere
En elcykel kan være mere end bare en smart genvej til arbejde. Ifølge stor undersøgelse fra Hannover Medical School er elcykler faktisk markant sundere, end mange tror. I visse tilfælde næsten lige så gode som almindelige cykler.
Det skriver mediet chip, der har genaktualiseret det omfattende studie, hvor tyske forskere i tre år har analyseret sundhedsdata fra både elcyklister og traditionelle cyklister.
Med over 58.000 cykelture og detaljerede målinger af puls og aktivitet via trackere, har forskerne et solidt datagrundlag, og konklusionen er entydig. Elcyklister opnår næsten samme kardiovaskulære effekt som dem, der cykler uden motorhjælp.
“Pulsen hos elcyklister ligger kun en smule lavere. Det er stadig nok til at give en sundhedsfremmende effekt (red. oversat),” forklarer sportslæge Dr. Manfred Acht til det tyske medie.
Elcyklen kan være nøglen for mange danskere
Særligt personer med tidligere sygdomsforløb, som fx forhøjet blodtryk eller diabetes, har gavn af den lettere cykelform. Faktisk viser undersøgelsen, at elcyklister reducerer risikoen for visse livsstilssygdomme med op til 40 procent, ifølge professor Uwe Tegtbur.
Studiet viser desuden, at elcyklister i gennemsnit cykler 135 minutter om ugen, hvilket er mere end mange forventer. Mange deltagere havde et højere BMI og var ældre end traditionelle cyklister, men opnåede stadig sundhedsgevinster.
Men der er også en bagside
Med populariteten følger også udfordringer. Antallet af ulykker på elcykel er steget markant de seneste år. Dette især blandt nye brugere. Forskerne anbefaler derfor sikkerhedstræning og gradvis tilvænning, før man for alvor bevæger sig ud i trafikken med motorhjælp.
Elcyklen er langt sundere end sit rygte
Undersøgelsen sætter en tyk streg under, at elcyklen ikke kun er for dovne mennesker. Den kan være et stærkt sundhedsredskab, især for danskere, der ikke har mulighed for hård fysisk aktivitet. For mange kan den være nøglen til et mere aktivt liv med færre undskyldninger.
Motorcyklist gik amok: Han vidste ikke, at bilisten var boksemester