Ulykke ved hospital: Stor udrykning og alvorlig tilskadekomst

Torsdag eftermiddag er politi og redningsmandskab rykket massivt ud til et alvorligt færdselsuheld i nærheden af et hospital, hvor en personbil er kommet voldsomt galt af sted.

Ifølge de foreløbige oplysninger på stedet er der tale om en Mercedes, som ser ud til at have ramt et hegn.

Sammenstødet har været kraftigt, og ifølge Presse-fotos.dks oplysninger, at der er tale om alvorlig tilskadekomst i forbindelse med ulykken.

Kort efter anmeldelsen ankom både politi, ambulance og øvrigt redningsmandskab til stedet.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Politiet er rykket talstærkt ud til stedet

Området omkring ulykken har i en periode været præget af udrykningskøretøjer, mens redningsarbejdet stod på.

Redningspersonale har arbejdet koncentreret omkring bilen og den tilskadekomne, mens politiet har sikret området og forsøgt at skabe overblik over hændelsesforløbet.

Det er endnu uklart, hvad der præcist førte til, at bilen endte i hegnet, og politiet har ikke oplyst, om der er tale om andre involverede køretøjer.

Uheldet er sket ved Hillerød Hospital, hvor politiet fortsat arbejder på stedet. De nærmere omstændigheder omkring ulykken skal nu undersøges nærmere, og Nordsjællands Politi er ikke vendt tilbage på redaktionens henvendelser for nuværende.

Presse-fotos.dk følger sagen og opdaterer, når der kommer nyt.

Se også
Fyrværkeri endte på altan: Rude sprængt i stykker
Se også
Aarhus: Lægepersonale arbejder omkring væltet personbil

Korte videoer