Ulv bed 60-årig kvinde i ansigtet: Nu er den sluppet fri

Ulven er nu sluppet fri, men har fået en fodlænke på, så myndighederne altid kan se, hvor den er.

Den uhyggelige hændelse skete for en uge siden.

En 60-årig kvinde blev angrebet af en ulv, som bed hende i ansigtet. Senere samme aften blev ulven pågrebet af politiet.

Havde det været et menneske, så havde vedkommende nok rusket tremmer i fængslet, men ikke den aggressive ulv. Den er nemlig blevet sluppet fri igen.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Ilustrationsfoto: Foto: Danmarks Jægerforbund.

Derfor aflives den ikke

Det skriver det tyske medie NDR. Ulven befandt sig i Hamborg, men politiet vil ikke oplyse, hvor man har sluppet ulven løs.

Tysk politi har ifølge mediet diskuteret flere forskellige løsninger for ulven, der angreb kvinden.

“Der er blevet drøftet forskellige muligheder – både på landsplan og i hele Europa – for, hvor ulven skulle opholde sig. En placering i et dyrehegn var af juridiske og praktiske grunde ikke mulig, og aflivning af dyret var heller ikke en lovlig mulighed.”

Ulven er blevet sluppet fri med en fodlænke, der indeholder en GPS, der altså kan fortælle myndighederne, præcis hvor ulven befinder sig.

Kvinden, der blev angrebet af ulven havde synlige skader i ansigtet.

Derfor kan myndighederne også hurtigt gribe ind, hvis ulven skulle angribe igen.