Øjeæblet bristede under brutal tortur: “500.000 kroner ellers ser du aldrig din søn igen”

En ung mand og hans forældre har gennemlevet et decideret mareridt, mens sønnen blev udsat for tortur har voldsmændene ringet til offerets mor og far.

‘Du ser aldrig din søn mere, hvis ikke du skaffer 500.000 kroner’

Sådan cirka havde beskeden lydt, da tre mænd ringede til moren af manden, som de var i gang med at give nogle særdeles voldsomme prygl.

Sønnen var blevet bortført og gik igennem et sandt helvede da han gennem 16 timer blev udsat for brutal vold.

Sådan fremgår det i anklageskriftet i en sag mod tre mænd på henholdsvis 29, 32 og 36 år.

Sagen indles mandag ved Retten i Glostrup.

Det fremgår af anklageskriftet i sagen mod tre mænd på 36, 32 og 29 år. Mandag indledes sagen mod dem i Retten i Glostrup.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

De tre mænd skulle være brudt ind i offerets lejlighed i Hedehusense den 16. marts 2024, hvor de havde tvunget sig adgang ved at smadre en rude.

Offeret, som sad i lejligheden, blev hurtigt udsat for flere slag til hovedet af en totenschlæger, som de havde medbragt.

16 timers voldsorgie

Han blev derudover truet med en pistollignende genstand og tvunget ind i en Mercedes, som tilhørte den ældste af de tiltalte, ifølge anklageskriftet.

Herefter var offeret frihedsberøvet i mere end 16 timer. Gennem de 16 timer befandt han sig i bilen og på to adresser. En adresse i Rødovre og en adresse i Haslev, hvor han gennem hele forløbet blev udsat for kontinuerlig vold.

Han var blevet bundet med tape for mund, øjne og hænder. Ligesom at han blev spændt fast til en stol med et reb, så han blot kunne tage imod hvert enkelt slag og spark.

Udover diverse slag og spark, blev offeret også udsat for omkring 20 brutale slag med en mukkert på hvert knæ.

Han skulle også være blevet skudt minimum 63 gange med en hardballpistol eller andet lignende.

Her blev han blandt andet ramt i øjet.

Det var her, at offerets højre øjeæble bristede. Det har betydet, at han er blind på det højre øje i dag.

Han fik blandt andet også kraniebrud, hjerneblødninger og læsionerne over hele kroppen, oplyses det i anklageskriftet.

Det vurderes at manden havde været død uden akut lægehjælp.

Det hele bunder i en gæld, som man ville have offeret til at betale.

Mellem seks og ni timer inde i den grusomme torturnat har voldsmændene rakt ud til offerets forældre. Det gjorde de i håb om, at de kunne skaffe den halve million som offeret angiveligt skulle have skyldt dem.

Anklagemyndigheden fortæller, hvordan forældrene fik af vide, at de aldrig ville se deres søn igen, hvis de ikke skaffede pengene.

Det fremgår ikke, hvordan de tre mænd forholder sig til tiltalen.

Anklagemyndigheden går efter, at den 32-årige tiltalte skal have forvaring. Det er indespærring uden slutdato for personer, som vurderes at være særligt farlige.

De øvrige to vil anklagemyndigheden kræve idømt en almindelig fængselsstraf. Det fremgår af sagens anklageskrift.

En fuldstændig vanvittig bilist kørte 139 kilometer i timen i en 60 zone.