Både politiets og brandvæsnets udrykningskøretøjer blev mandag aften kaldt til Campus Bornholm i Rønne.
“Indsatsleder, ‘sprøjte’ og en masse mennesker er fremme.”
Sådan lød tilbagemeldingen mandag aften fra Presse-fotos.dk’s udsendte, der var ankommet ved Campus Bornholm.
Kort tid forinden var udrykningskøretøjer fra både brandvæsen og politi blevet rekvireret til undervisningsinstitutionen.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Af den indledende melding fra Minervavej i Rønne, hvor skolen ligger, lød det, at der var tale om en automatisk brandalarm.
Billeder fra stedet viser både brand- og politifolk, der befinder sig omkring en af bygningens ind- og udgange.
På nuværende tidspunkt er der ikke meldt noget yderligere officielt ud angående alarmen.
Om der rent faktisk har været brand er derfor hverken be- eller afkræftet.
Brandvæsnets autosprøjte skulle dog ganske hurtigt have forladt adressen igen.


