TV 2 chokerer: Populært program vender tilbage

Efter flere års pause får seerne snart et gensyn med en gruppe unge voksne, som mange har fulgt helt fra barndommen.

Det er flere år siden, at seerne sidst har mødt de fire unge mennesker, som gennem hele deres opvækst har delt deres liv foran kameraet.

Nu bekræfter TV 2, at serien vender tilbage med to nye afsnit, der sendes i december.
Ifølge TV 2’s redaktør Nikolaj Daugberg bliver det et ærligt gensyn med fire personer, som er trådt ind i voksenlivet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

“Seerne vil møde fire unge voksne, der har udviklet sig kolossalt, siden vi så dem sidst – og i uventede retninger. “For mig er det en stor glæde, at de fire børn har haft lyst til at vende tilbage til skærmen efter fem års pause. Det er en gave, at de er så åbne og ærlige omkring deres liv – i modgang og medgang. Jeg er sikker på, at mange vil kunne spejle sig i deres historier,” siger Nikolaj Daugberg

Programmet, der vender tilbage, er dokumentarserien Årgang 0, som nu får to nye særudsendelser under titlen Årgang 0 Forever. Serien har siden begyndelsen fulgt fire danske børn født i år 2000 og deres familier.

I de nye afsnit møder seerne Stephanie Siguenza, Christian Elhauge, Rachel Ellebye og Mathilde Beuschau – alle 25 år.

Kameraerne følger dem i hverdagssituationer, til eksaminer og på byture, hvor fester og venskaber spiller en central rolle.

“Det, der fylder mest i mit liv, er desværre nok mit arbejde som ejendomsmægler. Men jeg bruger også stadig meget tid med venner, familie og hjemme foran fjernsynet med min kæreste,” siger Christian Elhauge.

Stephanie Siguenza fortæller, at hendes liv har ændret sig markant, siden hun sidst deltog i programmet. Hun er blevet skilt, bor nu med sin søster og har genopdaget glæden ved at feste.

“Man kommer til at følge mig i byen sammen med mine venner. Jeg har bare fundet ud af, at jeg er i 20’erne, og det er nu, jeg skal være ung og have det sjovt. Jeg tror, der er noget, jeg har skullet indhente efter at have været i et forhold i mange år,” siger hun.

Årgang 0 havde premiere i 2001. Stephanie Siguenza, Rachel Ellebye og Mathilde Beuschau har været med siden starten, mens Christian Elhauge trådte ind i 2008. Familien Josefsen deltog fra begyndelsen, men forlod serien efter 15 sæsoner.

Emma Josefsen bakker fortsat de nye programmer op, men har ikke ønsket selv at vende tilbage foran kameraet, oplyser TV 2.

En tidligere skuespiller, bedst kendt fra ‘Klovn’ er afgået ved døden