Et mindreforbrug i 2025 i en af regionerne kommer nu flere tusinde patienter til gode.
Mindreforbruget betyder, at regionens reservepulje stadig rummer et betydeligt beløb, som kan bruges på forskellige områder.
I alt drejer det sig om 25,5 millioner kroner, og nu er det besluttet, hvordan pengene skal bruges.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Det oplyser Region Sjælland i en pressemeddelelse.
Alle 25,5 millioner kroner skal bruges til at forkorte ventelisterne på en række behandlinger, og i alt får 7.100 patienter nu chancen for at komme hurtigere igennem systemet.
“Vi er til for vores patienter, og derfor er det en kæmpe gevinst, når 7.100 patienter får mulighed for at komme hurtigere til. Det kan betyde både større tryghed og bedre livskvalitet i hverdagen for rigtig mange borgere,” siger regionsrådsformand Trine Birk Andersen.
Her bruges pengene
Nedbringelsen af ventelisterne sker blandt andet inden for tand-mund-kæbekirurgi, ortopædkirurgi, kardiologi, høreområdet og på det billeddiagnostiske område med CT-, MR- og ultralydsscanninger.
Indsatsen består både af ekstra aktivitet på regionens egne sygehuse og af henvisninger til Garantiklinikken og privathospitaler.
(Artiklen fortsætter under faktaboksen)
Garantiklinikken
Garantiklinikken er et regionalt alternativ, hvor sygehusenes lokaler bruges på tidspunkter, hvor de ellers vil stå tomme.
Region Sjælland forventer, at omkring 1.500 ekstra patienter kan udredes eller behandles på regionens egne sygehuse, og omkring 5.600 ekstra patienter kan udredes eller behandles på Garantiklinikken eller privathospitaler
Sygehusafdelingerne ringer direkte til de patienter, der kan få hurtigere hjælp. Her bliver de orienteret om ventetiden på det offentlige behandlingssted og om muligheden for at komme til hurtigere på et privat behandlingssted.
Ventetid som før COVID-19
Meldingen fra Region Sjælland kommer midt i et år, hvor ventetiderne allerede er på vej ned.
COVID-19-pandemien fik ventelisterne til at stige markant, men i 2025 er ventetiden på sygehusene igen på 38 dage, svarende til niveauet før pandemien. Det skrev Indenrigs- og Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse tidligere i år.
Ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriet skyldes det blandt andet akutplanen fra februar 2023, som med to milliarder kroner blandt andet havde til formål at nedbringe lange ventelisterne.