Tragisk hændelse i Nordvest: “Der er skyllet på fortorvet”

Torsdag aften er politiet talstærkt til stede i Københavns Nordvest-kvarter. En person er faldet ud af et vindue og blevet hastet fra stedet i en ambulance.

“Fortorven og vejen er skyllet.”

Sådan lyder det torsdag aften fra Presse-fotos.dk’s udsendte, der er til stede i Københavns Nordvest-kvarter, hvor der er sket en tragisk hændelse.

Det kan Mads Østermark, der er vagtchef ved Københavns Politi, bekræfte til Presse-fotos.dk.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Politiet er mødt talstærkt op på stedet – du kan se flere billeder nederst i artiklen.

“Vi er ude til en hændelse, hvor en person er faldet ud af et vindue,” lyder det fra vagtchefen, der tilføjer, at der formentlig er tale om et selvmord eller et selvmordsforsøg på Frederikssundsvej.

Grundet sagens omstændigheder er politiet også særdeles talstærkt til stede.

Vores udsendte kan berette, at minimum seks af politiets patruljer er på stedet.

(Artiklen fortsætter under informationsboksen)

Om den tragiske hændelse har haft dødelig udgang kan vagtchefen dog for nuværende ikke oplyse.

“Personen er kørt på hospitalet,” lyder det fra Mads Østermark.

Kort inden klokken 22 oplyser vores udsendte, at politifolk befinder sig på anden sal i lejlighedskomplekset.

Vagtchefen oplyser slutteligt, at man formentlig er derude i en halv times tid endnu.

Torsdag aften er politiet gået ud med en efterlysning på en kvinde, der har været væk i mange timer.