Tragedie på landevejen: Mindst en omkommet

To personer blev alvorligt kvæstet, mens en tredje blev beskrevet som lettere tilskadekommen. Søndag morgen oplyser politiet, at en af dem er afgået ved døden

En 92-årig mand har mistet livet i en trafikulykke, der fandt sted lørdag aften.

Det oplyser den vagtchefen ved politiet søndag morgen.

“Den ene er afgået ved døden. Det er en mand på 92 år,” lyder det.

Ulykken skete kort før klokken 19.00 lørdag aften på Bornholm. Nærmere bestemt på Rønnevej mellem Rønne og Aakirkeby.

To andre var også involveret i ulykken. Den ene er en kvinde på 84 år, som kørte sammen med den 92-årige og er lettere tilskadekommen.

Den anden er en 36-årig mand. Han er svært kvæstet, men han er umiddelbart uden for livsfare, siger vagtchefen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Det er her, ulykken er sket

Politiet ved endnu ikke så meget om selve ulykken, men de formoder, at der er tale om en frontalulykke.

Den 36-årige mand menes at have haft en form for trailer på sin bil.

Det vides tidligt søndag endnu ikke, om manden rent faktisk befandt sig i sin bil, da ulykken indtraf. Det siger den vagthavende.

“De to ældre var i ét køretøj. Den anden var i eller omkring det andet. Vi er lidt i tvivl, om han faktisk var inde i køretøjet, eller om bilen har holdt stille, og han har været uden for køretøjet. Det skal undersøges,” lyder det.

Politiets arbejde på stedet indebar, at vejen var helt spærret på Rønnevej omkring nummer 39. Men kort efter klokken 21 lørdag genåbnede vejen.

En frygtelig ulykke har netop kostet mindst 120 mennesker livet. En skræmmende video viser flyet kure henad landingsbanen, før det bliver opslugt i et flammehav.