Fredag eftermiddag er der massivt opbud af beredskabsfolk omkring Nykøbing Falster, da en husbrand raserer lige nu.
Lige nu er der brandbiler til stede fra fire forskellige stationer, som alle prøver at få styr på den voldsomme brand.
Branden raserer lige nu på en adresse omkring Særslev Øster i Horbeleve i Nykøbing Falster.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Der skulle være tale om en gammel gård, som sidenhen er blevet lavet om til almindelig bolig.
Ifølge Presse-fotos.dks udsendte er det lige nu en tilbygning, som der er gået ild i. Men man frygter netop nu, at hovedhuset også skal blive ramt af de voldsomme flammer.
Der er minimum syv beredskabskøretøjer til stede i samarbejde med to forskellige indsatsledere.
Det vides ikke, hvordan branden er opstået eller om der er nogle tilskadekomne i forbindelse med den voldsomme brand.








