Flere udrykningskøretøjer er hastet ud til et sommerhusområde, efter 1-1-2 har modtaget et alarmopkald fra stedet
Tirsdag eftermiddag er Nordjyllands Politi sammen med Nordjyllands Beredskab rykket ud til meldinger om brand på en sommerhusgrund i Solkrogen i Hjørring.
Det oplyser beredskabet på det sociale medie X.
‘Melding lyder på ild i carport. Vi er fremme og det er en carport som er sammen bygget med sommerhuset. Carporten er overtændt,’ lyder det fra Nordjyllands Beredskab.
(Artiklen fortsætter under billedet)
![](https://presse-fotos.dk/wp-content/uploads/2025/02/image-808-1024x683.png)
Efter ankomst til stedet blev røgdykkere indsat i forsøget på at redde sommerhuset fra at gå op i flammer.
På billeder fra stedet kan det blandt andet ses, at brandfolk arbejder oppe på taget af ejendommen, hvor der foretages slukning.
Kort efter lød beskeden fra brandvæsenet:
‘Melding fra stedet lyder på at branden er begrænset til carporten. Det er lykkedes og redde huset,’ oplyser Nordjyllands Beredskab.
Der er ikke meldinger om, at nogen personer skal være kommet til skade i branden. Det bliver efterfølgende en opgave for Nordjyllands Politi at klarlægge, hvorfor flammerne brød ud.
![](https://presse-fotos.dk/wp-content/uploads/2025/02/image-807-1024x683.png)
![](https://presse-fotos.dk/wp-content/uploads/2025/02/image-806-1024x472.png)
![](https://presse-fotos.dk/wp-content/uploads/2025/02/image-805-1024x473.png)
![](https://presse-fotos.dk/wp-content/uploads/2025/02/image-804-1024x473.png)