Beredskabet er rykket talstærkt ud til en landejendom, da der er kommet melding om brand. Der er mange køretøjer på stedet og mandskabet arbejder på at få kontrolleret branden.
Mindst fem brandkøretøjer og endnu flere brandfolk er ankommet til en gård søndag eftermiddag, hvor man er i gang med at slukke en brand, som er startet på loftet.
Ifølge den indledende melding er branden startet i høloft, som fortsat brænder.
(Artiklen fortsætter under billedet)

En drone er også blevet sendt i luften over Smedevej i Kirke Hyllinge, hvor beredskabet kommer til at være i længere tid.
Det er endnu uvist, hvad der er gået forud for branden, men der er ikke kommet tilbagemelding om personskade i forbindelse med hændelsen.






