Stort opbud af redningsmandskab: Personbil holder smadret foran træ

Flere ambulancer, lægebil og politiet er søndag aften til stede ved et kryds, hvor en bil har påkørt et træ.

‘Der er fire ambulancer samt politi på stedet.’

Sådan lyder det sent søndag aften fra Presse-fotos.dk’s udsendte, der er ankommet ved et ulykkessted, hvor en personbil holder ødelagt.

Køretøjet holder foran et træ ved et større kryds, hvor mandskab fra ambualancetjenesten samt politi- og lægefolk arbejder.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Adskillige udrykningskøretøjer er blevet tilkaldt til ulykkestedet – du kan se flere billeder nederst i artiklen.

Billeder fra krydset mellem Vejlevej og Egtvedvej i Kolding, hvor hændelsen har fundet sted, viser blandt andet betjente undersøge indersiden af bilen.

På nuværende tidspunkt vides det ikke, hvad der er gået forud for ulykken, ligesom det ikke vides om det har medført personskade.

Presse-fotos.dk har uden held forsøgt at komme i kontakt med Sydøstjyllands Politi, for at blive klogere på ulykken.

Det har på nuværende tidspunkt ikke været muligt at komme i kontakt med politikredsen.

Vi følger sagens udvikling og opdaterer, hvis det lykkes, eller ny information kommer frem.

En Postnord-ansat blev kørt ned, trampet i hovedet og kørt over igen gentagne gange, da han forsøgte at stoppe et overfald på en kvinde i offentligheden. Presse-fotos.dk bringer nu kvindens beretninger – redaktionen advarer mod meget voldsomme beskrivelser i artiklen.