Stof i drikkevand udgør kræftrisiko: ‘Hastesag’

Miljøministeren kalder det en “hastesag” og siger, at han vil følge ekspertanbefalinger.

“Der konstateres cirka 5.000 nye tilfælde om året, og hvert år dør cirka 2.000 mennesker herhjemme af tyk- og endetarmskræft,” skriver Sundhedsstyrelsen på deres hjemmeside.

Og ifølge Sundhed.dk er tarmkræft en af de hyppigste kræftformer.

Undersøgelser peger på, at et stof i vores drikkevand kan øge risikoen for sygdommen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

Der er nemlig fundet en sammenhæng mellem nitrat i drikkevand og forekomsten af tarmkræft.

Derfor nedsatte Miljøstyrelsen i 2024 en arbejdsgruppe, som skulle se nærmere på den eksisterende grænseværdi for nitrat i drikkevand.

I Danmark og EU er grænseværdien for nitrat i grund- og drikkevand 50 milligram per liter. Den følger derfor Verdenssundhedsorganisationen WHO’s anbefalinger.

I december 2025 kom ekspertgruppen med sine anbefalinger. Konklusionen var klar. Grænseværdien er langt fra lav nok. Det skrev Miljø- og Ligestillingsministeriet i en pressemeddelelse.

Ekspertgruppen anbefaler, at grænseværdien sænkes til 6 milligram per liter drikkevand.

Ifølge Tina Kold Jensen, professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet og medlem af ekspertgruppen, kan en lavere grænseværdi få markant betydning for folkesundheden.

“Vi har sat grænseværdien ned til seks, fordi vi mener, at vi derved kan forebygge mellem 50 og 70 tilfælde af kræft (om året i Danmark, red.) i tarmen. Det er jo en stor sundhedsmæssig gevinst,” siger Tina Kold Jensen til DR.

DR har også talt med miljøminister Magnus Heunicke, der kalder det en “hastesag”.

“Når ekspertgruppen, som jeg selv har nedsat, kommer med denne klare anbefaling, så er vi nødt til at følge den,” siger han og understreger:

“Det er en hastesag. Når der er så klar en konklusion fra vores uafhængige eksperter, så skal vi selvfølgelig reagere på det. Der er ikke noget andet valg.”

I ministeriets pressemeddelelse fra december fremgår det, at de fleste danskere allerede har drikkevand med et nitratindhold under den nye anbefalede grænseværdi.

Den væsentligste kilde til nitrat i drikkevandet er landbrugets brug af kvælstofgødning.

Se også
Nyt forslag rammer millioner af bilejere









Korte videoer