Støjberg sender hård stikpille til Løkke: Ingen relation

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Det er ingen hemmlighed for den danske befolkning, at forholdet mellem Moderaterners Lars Løkke Rasmussen og Danmarksdemokraternes Inger Støjberg ikke er en dans på roser, men nu kommer sidstnævne med en stikpille.

Forholdet mellem Danmarksdemokraternes formand Inger Støjberg og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen er fortsat særdeles anstrengt.

Det fortæller Støjberg i et interview med P1 Morgen, hvor hun beskriver deres personlige relation som stort set ikke-eksisterende.

Ifølge hende var samarbejdet allerede udfordret, da Løkke var statsminister og hendes chef i Venstre, og siden har forholdet udviklet sig i en endnu mere negativ retning.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Inger Støjberg, Illustrationsfoto
Se også
Kinas udenrigsminister kommer til Danmark: Det skal der ske
Se også
50-årig kvinde ville udrydde Inger Støjberg: Nu er der faldet dom i sagen

Udmeldingen kommer i forbindelse med en debat om Moderaternes beslutning om at vende ryggen til en blå regering efter folketingsvalget og i stedet danne SVM-regeringen sammen med Socialdemokratiet og Venstre.

Støjberg peger på, at den kølige relation mellem de to politikere også kom til udtryk under TV 2-programmet “Højskolen” i valgkampen, hvor seerne ifølge hende tydeligt kunne mærke den anspændte stemning, skriver DR.

Lars Løkke Rasmussen afviser imidlertid, at personlige relationer havde betydning for regeringsforhandlingerne.

Han mener, at spørgsmålet bliver gjort unødigt personligt, og understreger, at hans politiske beslutninger træffes ud fra politiske prioriteter og ikke personlige forhold til andre partiledere.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Lars Løkke Rasmussen, Illustrationsfoto

I den forbindelse retter han samtidig kritik mod både Inger Støjberg og Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt, fortæller DR.

Løkke mener blandt andet, at den største trussel mod Danmark i disse år kommer fra den yderste højrefløj, som han beskylder for at ville ændre Danmarks internationale kurs og udfordre de internationale konventioner.

Han afviser desuden, at regeringens politik er et ideologisk knæfald for venstrefløjen.

Tværtimod kritiserer han de borgerlige partier for ikke at have taget ansvar under regeringsforhandlingerne og mener fortsat, at han fører den samme politiske linje, som har kendetegnet ham gennem hele hans karriere.

Annonce
Annonce
Annonce