Se videoen: Unge går amok med bomberør på Storebæltsbroen

Fyrværkerisalget er endelig startet – og som alle de forgangne år fører det ulovlige og uhensigtsmæssige fyrværkeriaffyringer med sig. Det er blandt andet sket på Storebæltsbroen

Mange trafikanter måtte i weekenden spærrer øjnene op, da de kunne se tydelige lysglimt omkring de op til 254 meter høje pyloner på Storebæltsbroen.

Det var dog ikke det blinkende lys fra lyskeglerne på den tårnhøje motorvejsbro, som var årsagen til de store lysglimt.

Presse-fotos.dk har været i kontakt med flere personer, som lørdag aften kørte langs Storebæltsbroen, og som pludselig kunne se, at flere personer i en personbil kørte og skød fyrværkeri ud gennem køretøjets vinduer, da den passerede under broens pyloner.

“Det skete omkring klokken 22.30 i retning mod Sjælland. Det lignede, det var unge mennesker, der gjorde det,” siger et vidne til Presse-fotos.dk.

Du kan se en video af hændelsen øverst i artiklen.

(Artiklen fortsætter under boksen)

Vidner oplyser, at personerne i bilen havde antændt flere bomberør, som de pegede i hver sin retning og afgav fyrværkeriskuddene.

Hændelsen har ikke umiddelbart givet anledning til hverken færdselsuheld, ildebrand eller personskade.

Presse-fotos.dk er ikke bekendt med, om sagen er meldt til politiet.

Sund & Bælt har i den travle trafik lillejuleaften netop meddelt, at Storebæltsbroen bliver delvist afspærret de næste 14 timer helt frem til sent mandag aften.

Her er et screenshot fra videoen, hvor unge affyrer bomberør på Storebæltsbroen