Russisk topdiplomat: Nu overvejer vi at sprænge atombombe

Den tidligere russiske præsident og nuværende næstformand for Sikkerhedsrådet i Rusland, Dmitrij Medvedev, fortæller nu, at russerne overvejer at sprænge en atombombe

Rusland er blevet tvunget til at overveje atomprøvesprængninger på grund af USAs præsident, Donald Trump.

Det fortæller den tidligere russiske præsident Dmitrij Medvedev.

I et opslag på sin engelsksprogede Telegram-kanal skriver han følgende:

‘Ingen ved, hvad Trump mener med ‘atomprøvesprængninger’. (Det gør han sikkert heller ikke selv). Men som præsident i USA er konsekvenserne af disse ord uundgåelige. Rusland vil blive tvunget til at vurdere hensigtsmæssigheden af selv at udføre fuldgyldige atomprøvesprængninger,’ skriver Medvedev i et opslag på mediet Telegram.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Det er alvorligt': Putin reagerer på mulig amerikansk brug af atombomber
Donald Trump og Vladimir Putin

Dmitrij Medvedevs udmelding kommer i kølvandet på, at Donald Trump i sidste uge højst overraskende fortalte, at USA vil påbegynde at teste landets atomvåben.

Det skete med henvisning til – ifølge Donald Trump – at Kina og Rusland allerede gør det i hemmelighed, og at amerikanerne ikke vil sakke bagud.

‘USA har flere atomvåben end noget andet land. På grund af den voldsomme destruktive kraft hader jeg at gøre det, men jeg har intet valg! Rusland er nummer to, og Kina er på en fjern tredjeplads, men vil indhente os inden fem år. Grundet de andre landes testprogrammer, så har jeg instrueret krigsministeriet om at begynde at teste vores atomvåben på lige fod med dem,’ skriver Trump på Truth Social.

Vladimir Putin beordrede i onsdags sine topfolk til at udarbejde et forslag om mulige atomprøvesprængninger.

Den russiske Kreml-talsmand, Dmitrij Peskov, er i den forbindelse kommet med en præcisering af de udtalelser.

Rusland vurderer nemlig lige nu, om atomprøvesprængninger er nødvendige.

“Vi starter ikke forberedelserne lige nu; vi forsøger først at finde ud af, om vi skal påbegynde dem, i betragtning af hvad vi hører fra USA. Det er meget vigtigt at forstå dette og at se Ruslands intentioner klart,” siger talsmanden.

Ifølge CNN har ingen af stormagterne testet atomvåben i over 20 år.

Kina var det seneste land til at teste et atomvåben i 1996, og USA’s seneste prøvesprængning fandt sted i 1992.

Robinson Ekspeditionen 2025 løber i disse dage over danskernes TV-skærme – og det vækker som altid stor opsigt. Men hvad er egentlig ekspeditionens hemmeligheder? Ekstra Bladet har været i kontakt med deltagerne Andreas Holm og Katrine Soon, som deler sjove, spøjse og overraskende informationer fra bag kulisserne her.