Robinson-dramaet fortsætter: Flere spillere er taget i at snyde

En snak i mørket, hemmelige aftaler og et brud på spillets regler. Deltagere i ‘Robinson Ekspeditionen’ gik for langt i forsøget på at sikre sig selv mod ubehagelige beslutninger.

Midt under optagelserne til ‘Robinson Ekspeditionen’ samlede deltagerne på Hold Syd sig i en rundkreds på stranden.

Stemningen var intens. De stod over for endnu et øråd, og frygten for at blive stemt ud lurede hos flere.

I stedet for at stole på skæbnen begyndte snakken at ændre sig.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: Viaplay. Deltagerne har leget med ilden når det kommer til de helt basale regler i det traditionsrige reality-program.

Hvad nu, hvis de kunne finde en måde at undgå, at de skulle give kniven til en af deres holdkammerater.

Ifølge SE og HØR’s oplysninger udviklede samtalen sig hurtigt til noget, der fik produktionen til at reagere kontant.

Først bagefter blev det klart, hvor langt deltagerne egentlig var gået.

De havde i fællesskab aftalt, hvem de hver især ville stemme på – én stemme per person.

En metode, der rent teknisk gjorde det umuligt at udpege en taber på deres eget hold. I stedet overlod de ansvaret til Hold Nord.

Men den manøvre er imod reglerne.

Det var her, at produktionen greb ind, da de opdagede aftalen. Deltagerne fik en direkte irettesættelse og blev mindet om, at det var et brud på kontrakten.

Viaplay bekræfter episoden.

‘I ‘Robinson’ må man ikke afsløre sin stemme over for den, man stemmer på, og det er korrekt, at produktionen tager fat i deltagerne efter deres snak om at koordinere stemmer’, skriver redaktør Trine Kongegaard i et skriftligt svar til SE og HØR.

Men trods advarslen stoppede aftalerne ikke. Ifølge Irene fortsatte holdet – blot i en ny form.

Hun forklarer, at de godt ved det er imod reglerne, og at de får en god omgang voksenskældud.

De får af vide, at de skal stoppe med det samme og bare skal duellere. Hun forstår det godt, men indrømmer samtidig, at det er superfrustrerende.

De endte med at lave en rokade i deres stemmeorden, da de ifølge Irene ikke ville lade de fire drenge i deres modstandsgruppe styre slaget.

Normalt har brud på reglerne haft store konsekvenser i programmet – tidligere er deltagere blevet sendt hjem. Denne gang nøjedes produktionen med en advarsel.

“Vi forbyder ikke de enkelte deltagere at stemme på bestemte deltagere. Derfor oplever vi i denne situation et overlap mellem snakken på øen og udfaldet i ørådet,” forklarer Trine Kongegaard.

Men på det modsatte hold er forståelsen lille. Tore, der deltager for Hold Nord, lægger ikke skjul på sin frustration.

“Det handler ikke om, at mennesker snød – det gør folk. Det handler om, at dommerne skal straffe snyd. De står åbenlyst og snyder, og bliver slet ikke straffet. Det er uhørt,” siger han til SE og HØR.

Også Anders Thimm ryster på hovedet.

“De aftaler jo, hvem de stemmer på. Det må have konsekvenser. Jeg synes, det er lidt idiotisk,” siger han.

Episoden har efterladt deltagerne splittede og seerne forargede – og sat spørgsmålstegn ved, hvor langt man egentlig må gå for at overleve i ‘Robinson Ekspeditionen’.

Voldsomme scener i Robinson Ekspedition: Sikkerheden truet