Når temperamentet tager over, kan det være svært at holde fingrene fra tastaturet.
Det oplever den tidligere realitydeltager Lenny Pihl, som i denne uge åbent fortæller om sit voldsomme temperament i podcasten “Sladderministeriet” fra SE og HØR.
I programmet beskriver kæresten Regitze Bach ham med et lille grin som “lidt af en internetkriger” – en betegnelse, han ikke har noget imod at eje.
For ifølge ham selv går det helt galt, når han falder over noget dumt på nettet.
“Hvis det er så dumt, at jeg ikke kan kigge væk, er jeg nødt til at fortælle den her person: ‘Fuck, hvor er du langt ude, din taber’.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det kan jeg bare ikke styre,” forklarer han i podcasten.
I studiet bliver han nærmest helt rød om issen bare ved at tale om det.
Og selv om han godt ved, at det er fjollet, kan han ikke altid lade være.
Faktisk forsøger han at skjule det for kæresten, hvis han ender i en ophedet debat, mens de sidder og ser tv sammen.
Men at lade folk skrive uden at få svar? Det kommer ikke på tale.
“Folk skal vide, at de er så dumme. Ligesom ham, der skrev, at jeg var for dum og skulle lave noget mere porno. Din fucking bums, det har ikke en skid med sagen at gøre. Jeg banker ham, hvis jeg ser ham en dag,” siger han og tilføjer, at han virkelig kan mærke, hvordan vreden brænder i ham.
“Det er ikke fordi, jeg bliver irriteret. Jeg BRÆNDER, der står flammer i mig, når jeg ser sådan en tosse. Jeg kan blive gal og fucking rasende,” fortæller han.
Den mand, der taler så ærligt om sin vrede, er Lenny Pihl – kendt fra Paradise Hotel. Han indrømmer, at han også fortsætter diskussionerne i private beskeder, når folk skriver til ham. Men han understreger, at han aldrig truer nogen direkte. “Det var da altid noget,” siger han med et skævt smil.
