Voldsomt uheld på Helsingørmotorvejen ved Hørsholm – vej delvist spærret

Fredag morgen er der sket et voldsomt færdselsuheld på Helsingørmotorvejen ved Hørsholm S i nordgående retning.

En mindre lastbil ligger på tværs af vejbanen, hvor også en bil er blevet skadet.

Redningsmandskab er lige nu på stedet..

Vejdirektoratet skriver på trafikinfo.dk:

“E47 Helsingørmotorvejen spærret i nordgående retning mellem fra- og tilkørsel 10. Vejen forventes genåbnet i løbet af morgenen. Der er forlænget rejsetid både i nordgående og sydgående retning som følge af uheldet, og dette forventes at fortsætte resten af myldretiden.”

Nordsjællands Politi oplyser over for presse-fotos.dk,, at det endnu ikke er klart, hvordan uheldet er opstået.

“Men en kvinde er kørt på hospitalet. Hun er dog ikke i kritisk tilstand,” siger pressetalskvinde Henriette Døssing.