En kraftig brand brød tidligt søndag aften ud i en carport til en villa på den vej i Hundested, der hedder Dalen.
“Der er tale om et fyrværkeri-batteri, som væltede, og fyrværkeriet antændte carporten. Det lykkedes heldigvis at undgå, at ilden spredte sig til huset,” siger vagtchef hos Nordsjællands Politi, Christian Illum, til presse-fotos.dk
Vagtchefen tilføjer, at branden umiddelbart er uforskyldt, da batteriet har stået rigtigt. Det væltede ved et uheld.
Ingen personer kom noget til i forbindelse med branden.