Voldsom brand: ‘En person er blevet båret ud i folie til ambulancen’

En eller flere lejligheder på skolehjemmet Campus Djursland i Grenaa står tirsdag aften i voldsomme flammer

En lægehelikopter er netop landet ved Ydesvej i Grenaa, hvor også flere ambulancer, brandbiler og politibiler befinder sig ved 21-tiden tirsdag aften.

“Jeg har set en person i folie blive båret ud i ambulancen, der er massere af røg, og der kommer flere og flere brandbiler,” oplyser Presse-fotos.dks udsendte.

På billeder fra stedet kan man se, at brandvæsenet har hejst en stige med brandfolk op over lejlighederne, mens andre brandfolk arbejder oppe på taget.

Vagtchef ved Østjyllands Politi oplyser, at en person er kommet til skade i branden.

“Nu er vi lige ved at finde ud af, hvor galt fat det er med vedkommende,” siger vagtchef Flemming Lau til Århus Stiftstidende.

Klokken 21.12 oplyser brandvæsenet, at branden er under kontrol.

Anmeldelsen indløb klokken 20.05. Brandårsagen er endnu ukendt.

SE OGSÅ: FAR UDVIST FOR FLERE VOLDTÆGTER AF SIN BIOLOGISKE DATTER

OPDATERING:

Læs opdatering her: 19-ÅRIG MAND FLØJET TIL RIGSHOSPITALET EFTER BRAND