Ville hjælpe efter uheld: Ramt af bildør

To biler har torsdag eftermiddag været involveret i et uheld på Nordmarks Allé i Albertslund.

Det oplyser Vestegnens Politi til Presse-fotos.dk.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 15:17.

– Der har været to parter involveret, og det ser også voldsomt ud, for en af bilerne ligger på siden, kan jeg se, fortæller Lasse Michelsen, som er vagtchef ved Vestegnens Politi.

– Ingen af de implicerede parter er kommet til skade, men en person er kommet lettere til skade, da personen blev ramt af en bildør, da vedkommende ville hjælpe efter uheldet, siger han videre.

Uheldet har givet problemer i trafikken.

Der er ingen yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt.