Torsdag aften er politiet og beredskabet rykket ud til en massiv brand i et hus. Der er mange køretøjer på stedet og røgen kan se over et stort område.
Brandvæsnet er hurtigt ankommet til villavejen, hvor store røgskyer kan ses fra taget på huset.
Branden er startet i taget og derfor er flere brandfolk i gang med at arbejde på toppen af huset.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Der kommer til at gå længere tid, før branden er helt slukket og derfor vil der være en del køretøjer og røg på Ringriddervej i Hillerød.
Det er endnu uvist, hvordan branden er startet på adressen, men der har ikke været tale om alvorlig personskade i forbindelse med hændelsen.