05. sep. 2022 - 23:01

Vild villa-brand i Greve: Mindst seks køretøjer tilkaldt



Der udbrød sent mandag aften en voldsom brand i en villa på Bredager i Greve.

Både politi, brandvæsen og redningsfolk var til stede. Mindst seks brandslukningskøretøjer er set på stedet.

Midt- og Vestsjællands Politi skriver i deres døgnrapport:

“Ilden var startet på husets terrasse, formentlig fordi en terrassevarmer havde antændt en sofa. Branden fik hurtigt fat og spredte sig til husets tag. Alle personer og dyr kom ud af villaen, og brandslukningen iværksat. Ilden fik fat mellem loftet og taget og det røg en del fra branden. Røgfanen gik lige op i luften, så der var intet behov for evakuering af naboer. Efter knap en time var branden slukket, og kun efterslukningen manglede. Politiet optog rapport om branden, som skal undersøges nærmere for at fastslå brandårsagen med sikkerhed.”