18. apr. 2023 - 8:53

Videomateriale fra private førte til fund af Filippa



Politiinspektør Kim Kliver fortæller, at videoovervågning fra private har været ‘særdeles brugbarti sagen om forsvundne Filippa

På et pressemøde søndag klokken 15.10 kunne Kim Kliver med rørt stemme og tåre i øjnene fortælle, at man netop havde meddelt Filippas forældre, at deres 13-årige datter var fundet i live.

Men havde det ikke været private borgere, der havde indleveret materiale fra overvågningskameraer fra boliger og biler, havde man næppe med den fart kunne finde frem til det hus i Korsør, hvor en 32-årig mistænkt gerningsmand holdt den 13-årige pige i fangeskab lørdag og søndag.

Det fortæller Kim Kliver til Politiken.

Politiinspektøren forklarer, at privatovervågning har ‘været særdeles brugbart’, ‘har haft central betydning’ og ‘har været med til at kunne fastlægge tidsforløbet’.

SE OGSÅ: STEDFAR BLEV BESTORMET AF TELEFONFIS I SØGEN PÅ SIN 13-ÅRIGE PIGE

På Twitter har Dansk Folkepartis tidligere formand Pia Kjærsgaard også sat nogle ord på, hvad hun mener, at den private overvågning har haft af betydning.

‘Der er ikke tvivl om, videoovervågning og borgernes hjælp har været en kæmpestor hjælp til politiet for at finde frem til Filippas gerningsmand. Vi skal vænne os til videoovervågning i stedet for at modarbejde, når målet er at opklare forbrydelser,’ skriver Pia Kjærsgaard.

En tidligere efterforskningschef kalder samtidig videoovervågning for en ‘gamechanger’.

SE OGSÅ: FILIPPA-SAGEN: 32-ÅRIG SIGTET FOR VOLDTÆGTER

(Artiklen forsætter under tweetet)

Her kan du se billeder fra weekendens eftersøgning af Filippa: