VIDEO | Tagbrand i Odder

Politi og brandvæsen er onsdag formiddag rykket ud til Kløverbakkevej i Odder, efter de har modtaget en anmeldelse om brand i et tag på stedet.

Det siger Østjyllands Brandvæsen til Presse-fotos.dk.

– Vi har sendt brandkøretøjer fra Odder ud til stedet, siger Niels Henrik Nielsen, som er operationschef ved Østjyllands Brandvæsen.

– Der har været tale om ild i en tagkonstruktion i forbindelse med, at nogle håndværkere arbejder på huset, siger han videre.

Ilden blev hurtigt slukket og ingen er kommet til skade.

Politi og brandvæsen modtog anmeldelsen klokken 11:25.