Kort efter at Sikandar Siddique havde forladt en politisk debat ved Folkemødet blev han stoppet af politiet. Frie Grønnes leder kalder det for etnisk profilering.
Sikandar Siddique anklager Bornholms Politi for forskelsbehandling, fordi han mener, at han blev stoppet af politiet alene på grund af hans hudfarve. Episoden skete på en gade på i Allinge på Bornholm
Den politiske leder har delt en video fra dele af hændelsen på sin Twitter-profil. Videoen er blevet klippet i. (Se videoen fra Twitter nederst i artiklen)
SE OGSÅ: SVERIGE| BLY OG BLOD: ANTALLET AF DYSTRE REKORDER VOKSER OG VOKSER
Sikander Siddique har netop afsluttet en partilederdebat på Folkemødet på Bornholm, da han kommer gående med sin bror. Politiet beder ifølge Frie Grønnes leder om hans navn og cpr-nummer.
“Jeg når at gå forbi TV 2’s telt og er på vej ned mod havnen. Jeg går mellem rigtig mange mennesker, og så hører jeg en stemme, der siger »stop« eller noget lignende. Da jeg kigger mig tilbage, er der tre politimænd på vej imod mig, og de siger, at de skal have mit navn og personnummer. Først tænker jeg, at det er en joke, men så går det op for mig, at de mener det. Da beder jeg min ven om at filme det, så vi kan dokumentere det,” fortæller Sikandar Siddique til Jyllands-Posten.
Han er ikke i tvivl om, at politiet alene har stoppet ham på grund af hans hudfarve, da politiet ifølge ham ikke kan svare på, hvorfor de netop har stoppet ham og hans ven blandt en stor gruppe andre mennesker.
SE OGSÅ: INVALIDEREDE BETJENT EFTER PÅKØRSEL: NU ER DOMMEN FALDET
Det er uvist, hvad der er gået forud for den tilklippede video. Episoden endte med, at Bornholms Politi lod Sikander Siddique gå uden at vise ID eller oplyse cpr-nummer. Partilederen har tænkt sig at klage til Den Uafhængige Politianklagemyndighed (DUP), oplyser JP.
Bornholms Politi oplyser på Twitter, at de er opmærksomme på videoen: