Politi og beredskab er fredag eftermiddag rykket ud til en adresse på Møllevangen i Korsør, efter de har fået en anmeldelse om brand på stedet.
Det siger Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Presse-fotos.dk.
– Der er tale om en naturbrand, som har udviklet sig og efterfølgende spredt sig til nogle skure på stedet, siger Heidi Grandt Andresen, som er vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Ingen personer er kommet noget til i forbindelse med branden.
Det er endnu uvist, hvordan branden startede.



