Maskerede mænd har mellem søndag aften og mandag morgen fjernet blomster og mindeord ved Israels ambassade i København. Se en video af optrinnet nederst i artiklen
Buketter med blomster og beskeder til minde for ofrene til weekendens terrorangreb begået i Israel af Hamas er blevet fjernet fra Israels ambassade.
Iført Palæstinas farver og med det palæstinensiske flag i hånden kastes blomsterne og beskederne, der står op ad ambassaden, væk.
SE OGSÅ: HAMAS TERRORISTER JUBLER MENS LIVLØS UNG KVINDE PARADERES RUNDT I GAZA
“Vi er rystede over, at sådan noget kan lade sig gøre. Vi er i Danmark, og det er en tilkendegivelse fra folk i forbindelse med sorg og lidelse, og folk viser respekt for de døde i Israel. Vi er dybt rystet over, at man kan fjerne sådan noget,” siger talsmand for ambassaden David Jano til TV2.
Han oplyser i øvrigt, at danske jøder til trods for situationen i Israel ikke føler sig utrygge.
Se en video af de mænd, der fjerner blomsterne her: