VIDEO: Kolonihavehus står i store flammer

Tirsdag aften står et kolonihavehus i store flammer i Slagelse

Tirsdag ved 19-tiden rejser store flammer sig op fra et kolonihavehus på Betavej i Slagelse.

Brandvæsenet og Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er på adressen netop nu, hvor man forsøger at få bugt med flammerne.

Presse-fotos.dks fotograf er også til stede på Betavej.

“Der står cirka tre meter høje flammer ud af huset. Det er meget overtændt, og røgen kan ses på lang afstand. Huset står ikke til at redde,” fortæller han.

Der er ikke nogen meldinger om, at der skulle være sket personskade.

Ifølge Presse-fotos.dks fotograf var ejerne af huset ikke hjemme, da branden brød ud. Det bekræfter politiet også over for B.T..

Anmeldelsen indløb klokken 18.27.

SE OGSÅ: 19-ÅRIG MAND STUKKET NED

Presse-fotos.dk har flere gange i løbet af aften forsøgt at få en kommentar fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, men det har ikke kunnet lade sig gøre.