Den amerikanske countrystjerne Luke Combs spillede lørdag en brag af en koncert i Oslo. Musikglade danskere har meget at se frem til, når han på onsdag optræder i København
Lørdag aften var tusindvis af fans med ternede skjorter og cowboyhatte mødt op i Oslo Spektrum Arena, da stjernen Luke Combs spillede for udsolgt hus.
“Det var en vellykket koncert, hvor han fik hele publikum med. Luke Combs og resten af bandet gav tilskuerne en fest,” fortæller Presse-fotos.dks udsendte til Oslo.
Den amerikanske countrystjerne er på verdensturne, og hans første stop i Europa var Oslo.
Søndag er Luke Combs rejst til den svenske hovedstad Stockholm, hvor han skal spille som andet stop på sin tur rundt i Europa.
“På onsdag skal han så optræde i Royal Arena i København – og både koncerten i Sverige og i Danmark er udsolgt,” siger Presse-fotos.dks udsendte.
“Men der er altså noget at se frem til for de mange mennesker, der skal i Royal Arena og se ham.”
Luke Combs er blandt andet kendt for sange som Beautiful Crazy, Forever After All. She Got The Best Of Me – og mange flere.
SE OGSÅ: VIDEO VISER BRUTALT OVERFALD I NATTELIVET: POLITIET PÅ JAGT EFTER GERNINGSMANDEN