Varevogn brænder i indkørsel til hus

Lolland Falsters Brandvæsen er tirsdag aften rykket ud til en bilbrand på Nykøbingvej i Sakskøbing. De har fået meldingen om, at der er gået ild i en varevogn.

Da brandvæsnet ankommer til adressen kan de se, at varevognen står meget tæt op ad et hus på vejen. Derfor går det hurtigt med at få højtryksslangen rullet ud og starte slukningsarbejdet.

LIGE NU LÆSER ANDRE: STORE FLAMMER: BUNKE AF TRÆPALLER GÅET I BRAND

Beboerne inde i huset er uskadte og brandvæsnet fik hurtigt styr på den brændende varevogn.

De er nu færdige med opgaven og kan køre retur til stationen.