Vandstanden stiger igen – men denne gang op til 2 meter

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Der er udsigt til en blæsende juleaften og juledag, og det kraftige blæsevejr får også vandstanden flere steder til at stige.

Omkring midnat natten til mandag når vandstanden i Vadehavet kortvarigt over 2,4 meter over normal vandstand, skriver Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Der er udsendt varsel om forhøjet vandstand i Vadehavet fra søndag klokken 23.00 til mandag klokken 03.00.

Der er desuden udsendt varsel om vindstød af stormstyrke flere steder i det nordjyske. Det varer fra mandag klokken 03.00 til om morgenen klokken 09.00.

I Nordjylland, på Læsø, Anholt og nordkysten af Djursland forventes der stormende kuling med vindstød op til stærk storm.

DMI venter stormende kuling på 20-23 meter i sekundet fra vest. Der kan komme vindstød af stormstyrke på 25-30 meter i sekundet.

Annonce

Annonce