VIDEO | Vand på kørebanen spærrer motorvej: “Kør forsigtigt”

OPDATERET

22:30

Vestegnens Politi oplyser klokken 22:18, at vandet er ledt væk fra Motorring 3 i sydgående retning, og at motorvejen nu er fuldt genåbnet.

Ingen er kommet til skade i forbindelse med uheldet, som fandt sted samtidig med lukningen grundet vandet på kørebanen.

_______________

21:30 Hvis man skal køre på Motorring 3, skal man køre ekstra varsomt mandag aften.

Det skriver Vestegnenes Politi på Twitter.

Det sker grundet store mængder vand på kørebanen på Motorring 3 i sydgående retning efter afkørsel 24.

Ud over de store mængder vand på kørebanen, oplyser politiet også, at der er et uheld på stedet.

Det har betydet, at Motorring 3 i sydgående retning er helt afspærret efter afkørsel 24.

Det er endnu uvist, hvor lang tid det vil vare, skriver politiet.