Ung kvinde tæsket af hjemmerøver

En kvinde er blevet udsat for en yderst voldsom episode efter en fremmet mand pludselig stod i hendes hjem. Hjemmerøveren har slået kvinden og gennemsøgt hele huset.

En 30-årig kvinde fik et kæmpe chok torsdag formiddag, da hun stod ansigt til ansigt med en hjemmerøver.

Manden var trængt ind i kvindens hjem og har udsat hende for grov vold.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

Hjemmerøveren har slået kvinden med en hårtørrer efter han brød ind i hendes hjem på Bredgade i Videbæk. Kvinden skulle efterfølgende en tur på hospitalet for at blive undersøgt for sine skader.

Manden er stukket af fra stedet og politiet er fortsat i gang med at efterforske sagen, så man kan finde gerningsmanden.

Politiet betragter overfaldet som kvalificeret vold – også kendt som grov vold.