Ulykker på begge retninger af motorvej: Nu er den helt spærret

Arkivfoto

Flere uheld er torsdag formiddag inden for kort tid sket på Motorring 3, nu er motorvejen spærret i den ene retning

Et uheld i både sydgående og nordgående retning er torsdag eftermiddag sket på Motorring 3. I begge retninger er uheldene sket mellem afkørsel 23 Jyllingevej og afkørsel 21 Frederikssundsvej.

Første melding kom omkring klokken 13.30. Her skete uheldet i sydgående retning. Kort tid efter anmeldelsen var politi og redning på stedet. Politiet lukkede motorvejen i sydgående retning, så kun et spor var åbent.

Omkring klokken 13.50 kom meldingen om andet uheld i nordgående retning cirka samme sted på motorvejen mellem <23> og <21>.

I nordgående retning er motorvejen nu blevet helt spærret.

SE OGSÅ: TRAMPEDE 17-ÅRIG I SMADDER OG VISTE SIN BLODIGE SKO TIL FOLK PÅ GADEN

Bilister der skal af Motorring 3 i både sydgående og nordgående retning kan derfor forvente en del ekstra rejsetid.

Presse-fotos.dk kender på nuværende tidspunkt ikke de nærmere omstændigheder omkring ulykkerne. Derfor kan vi heller ikke oplyse om tilstanden på de implicerede.

OPDATERING 14.34:

Både uheldet i nordgående og sydgående retning er nu ryddet op. Der er dog stadig en del kødannelse, der skal afvikles.