Ulykke på motorvej skaber kæmpe kø: Redningsmandskab er på stedet

Der er lige nu massiv kødannelse på Køge Bugt Motorvejen som følge af et uheld

Torsdag eftermiddag omkring klokken 16.30 skete der et færdselsuheld på Køge Bugt Motorvejen ved Vallensbæk mod Køge – udadgående retning.

Færdselsuheldet har betydet, at Københavns Vestegns Politi nu har spærret anden og tredje vognbane, mens redningsmandskabet arbejder på stedet

SE OGSÅ: EKSPERTER ADVARER: NARKO ER MERE TILGÆNGELIGT END NOGENSINDE – DEN PÅSTAND HAR PRESSE-FOTOS JOURNALIST TESTET

Presse-fotos.dks fotograf på en motorvejsbro nær uheldet beretter om en ’heftig kø’, der er opstået som følge af ulykken og afspærringen.

Bilister, der skal benytte sig at motorvejen, skal altså forberede sig på en del længere rejse tid.

Tidshorisonten er lige nu ukendt.

Presse-fotos.dk er ikke bekendt med, om der skulle være sket personskade.

OPDATERING KLOKKEN 17.15:

Alle spor er nu åbne – der er dog en del kødannelse, der skal afvikles.