Ukrudtsbrænder skyld i større udrykning i Aalborg

Beredskabet blev lørdag eftermiddag kaldt ud til brand tæt op ad en villa

En ukrudtsbrænder var ved at antænde en større brand i en villa, da Nordjyllands Brandvæsen og Nordjyllands Politi omkring klokken 13.15 blev kaldt ud til Edgar Funchs Vej i Aalborg.

SE OGSÅ: FLERE SKUD VED STUDENTERVOGN: NU ER DER NYT

Branden startede tæt på huset, men beredskabet var hurtigt på stedet og fik slukket flammerne, før de spredte sig til villaen.

”Det er tørt, og folk skal tænke sig om en ekstra gang, inden de gør brug af åben ild. Det er femte gang på tre døgn, at en ukrudtsbrænder har sendt beredskabet på arbejde i Aalborg by,” fortæller beredskabschefen fra branden på Edgar Funchs Vej.

Der er ikke kommet nogen til skade i forbindelse med branden.